Robbin Harms Blog

2011

2011-03-28T02:58:00.000-07:00

Yep så er 2011 skudt i gang!
Vi lagde hårdt ud i Australien på Philip Island med 2 dages test inden løbet d. 27/2. Testen som var årets første gik godt og det føltes som om vi tog fat hvor vi slap sidste år til finalen på Magny Coure.
Selve løbs weekenden var også god. Jeg kvallede som nr. 9 men var egentligt udmærket tilfreds da jeg kunne køre mange stabile tider konstant. Til løbet kom jeg lidt i klemme i første sving og mistede kontakt med fører gruppen. Men jeg fik spændt min hjelm og hentede fører gruppen igen. En fantastisk følelse at ligge med fremme hvor det bliver afgjort.
Desværre så brændte mit dæk fuldstændig sammen med 10 omgange tilbage, som gjorde at jeg kørte mere sidelæns ud af svingene end fremad. Jeg nappede alligevel Foret hen mod slutningen af løbet og rullede over stregen på en god 5 plads.
Bagdækket var totalt færdigt, en omgang mere og det var punkteret af slidtage. Årsagen til problemet ville Pirelli ik helt ud med.
En god sæson start trods ingen test i Europa.

Next race Donington Park d. 27/3.
Hmmm et løb i England marts måned, teoretisk set burde det være for koldt så vi var spændte på vejr forholdene og om weekenden kunne gennemføres.
Om fredagen var det 10 grader og det ville blive ugens bedste vejr. Så det var vigtigt at sætte en god tid i den første træning da det kunne blive svært om lørdagen. Jeg satte 7. hurtigste tid hvilket ik var helt dårligt.
Om lørdagen var det koldt, 7 grader da det var varmest. Jeg kunne ikke forbedre min tid så vi arbejde med forskellige opsætnings muligheder i stedet. Min 7. tid holdt også i den totale tidtagningen.
Søndag race day, den koldeste dag. 5 grader i luften og 3 på asfalten. Man skulle ik mene det var muligt at køre under de forhold, men med den rette indstilling og forbehold så spillede det hele.
Til Warm Up gik det godt, vi havde ændret affjedringen til det bedre og jeg følte mig godt tilpas til løbet.

Inden løbet havde jeg varmet op i en halv time for ik at blive stiv i kroppen og under handskerne havde jeg plastik handsker på for at undgå kolde fingre.
Jeg kom godt af sted fra start, men min gearkasse drillede i en af nedgearingerne og jeg måtte køre bredt. Derefter satte jeg mit tempo ind og kørte hurtigere tider end i tidtagningen, konstante 1.32 lave. Stille roligt avancerede jeg mig op igennem feltet og lå som nr. 4 i lang tid. På det tidspunkt hentede jeg ind på Ellison på 3. pladsen, som udgik pga. teknisk problem.
Med det lå jeg treer i løbet og havde hverken problemer med dækkene eller opsætningen. Bag mig havde jeg Rea, som er bedst til at følge efter men ik føre. Han gik forbi mig på strækningerne da han havde lidt mere motorpower. Da han førte gik tempoet fuldstændig i stå og jeg frygtede at blive hentede bagfra. Men bedste som jeg skulle til at rulle forbi ham igen røg jeg for langt ud i et sving og måtte køre helt af banen og i gruset... Ind på banen igen men nu som femmer! Der var ik andet at gøre end at dykke ned under kåbeglasset og sætte tempo på. Det lykkedes mig at hente Parkes på fjerde pladsen på anden sidste omgang og Rea med 3 sek. på 5 omgange. Desværre så havde jeg mistet 6 sekunder på min afkørsel men det siger lidt om tempo forskellen.

Jeg sluttede løbet som nr. 4. Lige ved og næsten et podium, men samtidigt et af mine bedste løb. Jeg kørte konstante hurtige tider lige til sidste omgang og vi er ved at have fundet frem til et godt set-up. Samtidigt så ligger jeg nu nr. 3 i VM som den bedste Honda.

Next race Assen d. 17/4.

Hold den stram venner...

4. Etape - Bundgas

2010-10-13T23:51:00.000-07:00

4 - Etape. Fuld fart frem uden at se sig tilbage...
I de sidste 3 løb havde jeg besluttet mig for, at give alt hvad jeg havde i cyklen og mig selv. For mit eget vedkommende virkede det, men desværre blev vi ramt af tekniske problemer på Nurburgring og Imola.

Nurburging. 3-5 September.
Vi kæmpede som en i helvede med at ramme opsætningen og led af manglende motoreffekt. Nurburgring består af mange sving med hård acceleration efterfulgt af lange strækninger i et meget kuperet landskab. Kanon fed bane, men hård når motoren mangler effekt.
Det lykkedes os at ramme et udmærket set-up til løbet hvor jeg skulle starte som nr. 11.

Til løbet kom jeg godt afsted fra start, men min gearkasse hoppede i frigear mellem 3 og 4 gear, så jeg mistede al drive i starten. Efter første sving lå jeg som en 11-12 stykker men allerede efter få omgange hentede jeg gruppen, der kæmpede om 7. pladsen. Jeg havde overskuet til at ligge sammen med dem og score nogle fornuftige point.
Men gearkassen og koblingen var ikke færdige med at skabe problemer. Min kobling ville ikke arbejde optimalt i nedbremsningerne, så motorbremsen nærmest ikke var eksisterende. Det fik jeg at mærke i indgangen af et højre sving hvor jeg måtte køre af banen pga. for høj fra fart. Jeg røg i jorden og væltede!!! Neeeej det var bare det der ikke måtte ske, men jeg kunne intet stille op med den kobling, som gjorde dagen svær for mig.
Jeg fik rejst cyklen på et split sekund og kom på banen igen. På den omgang jeg væltede brugte jeg 30 sekunder ekstra. Cyklen var ikke mere medtaget end at jeg kunne gennemføre løbet og sluttede som nr. 11.
Trods det var en virkelig hård og frustrerende weekend, så holdt jeg fokus og scorede nogle point.

Next race Imola 24-26 September.
Kanon fed bane som bogstavligt talt ligger midt i centrum af byen. Kun som Italienerne kan gøre det.
Jeg havde fået ny affjedring af Øhlins til de sidste 2 løb, hvilket viste sig at være en forbedring når vi først fik justeret den på plads.
Imola var heller ikke mindre hård mod cyklen da den også kræver effekt, hvilket vi ikke havde mest af.
Vejret var ikke med os og vi kørte konstant i halv tørt og vådt. Til løbet skulle jeg starte som nr. 15 fra fredagens tidtagning af hvor vi satte den nye affjedring op. Til lørdagen skulle det holde tørt, men kort inden tidtagningen startede regnen, så der var ikke meget at stille op.

I løbet kom jeg kanon afsted da jeg vidste at jeg kunne gøre det godt. Men i første sving var der masse styrt lige for snuden af mig og på et tidspunkt havde jeg et baghjul hængende i øjenhøjde. Jeg undgik styrtet med nød og næppe, men samtidigt mistede jeg totalt kontakt med feltet...
Efter et par omgange fik jeg styr på det hele og kørte tider der svarede til 5 - 6 pladsen.
Bedst som det gik fremad for mig i løbet og jeg havde fået kontakt til 9. pladsen stod min motor af med et brag. Jeg udgik af løbet med teknisk defekt og scorede ingen point.
Mit mål med at slutte i top 7 i den endelige VM tabel så sværere ud efter de sidste par løb.

Vi rykkede hurtigt videre til Magny Coure Frankrig hvor vi skulle køre finalen på sæsonen ugen efter d. 1-3 oktober.
Vi havde fået den nye opsætning til at fungere og jeg havde samtidigt skruet helt ned for Traction Controllen da jeg mente at jeg kunne gøre det bedre uden!
Op til løbet blev jeg ved med at forbedre mig og følte mig tilpas på cyklen og banen. Vejret var også kanon med op til lidt over 20 grader. Da vi satte alt ind i tidtagningen og da det gik allerbedst stod vores sidste motor af, på min hurtigste omgang... Damn.
Hvordan det kan ske og hvorfor er os en gåde, men jeg missede muligheden for at sætte det bedste ind i tidtagningen. Dog kvallede jeg alligevel som nr. 11.
Teamet arbejdede hårdt og intenst på at lave 1 motor ud af de 2, som var brudt sammen. De gjorde et godt stykke arbejde og vi fik det bedste ud af situationen.
Vi testede motoren til Warm Up hvor den viste sig at fungere, men ikke overraskende manglede lidt effekt.

Til løbet var jeg klar, jeg ville gerne gøre mit bedste og trods mangel på motor effekt følte jeg mig godt tilpas. For at slutte i top 7 som var mit års mål skulle jeg tage mange point og slutte foran adskillige kørere.
Jeg kom kanon afsted fra 11 start position og lå omkring top 8 i første sving, men det blev hurtigt vekslede til en 13 plads da de bare susede om ørerne på mig på langsiden.
Hurtigt bremsede jeg dem ud igen i sving sektionerne og forsøgte at trække fra inden den lange langside. Det virkede og jeg spiste mig stille og roligt op igennem feltet indtil at jeg fik fat i gruppen på 4 mand, som kæmpede om 3 pladsen. Det var en virkelig hård kamp at få fat i dem da jeg skulle hente alt i svingene og kørte kontrolleret langt ud over grænsen. Det gjorde det heller ikke bedre at Reas cykel smed olie foran mig og jeg måtte droppe 3 sekunder bagud for ikke at vælte i hans olie. Da han endelig var kørt af banen startede jagten igen på gruppen, som ikke var mindre hård end før. Med 4 omgange tilbage havde jeg fat i dem og omgangen efter satte jeg mit angreb ind. Jeg ville ikke lade chancen for en 3 plads gå forbi, så efter et par omgange havde jeg bremset dem ud og lå som nr. 3. Jeg gav alt hvad jeg havde i mig for at slippe væk men desværre så kunne jeg intet stille op på langsiderne da min motor stille og roligt også havde tabt effekt mod slutningen af løbet.
Jeg kæmpede til sidste sving og sluttede som nr. 5 og samtidigt som nr. 7 i den endelige VM stilling, ydermere sluttede jeg også som den bedste privat anmeldte kører.
Det har været en fantastisk sæson i vores eget nyskabt team og vi opnåede samtlige mål plus et par ekstra.

Jeg vil gerne takke alle som har bakket op omkring mit team og mig og ser frem til 2011, som der vil komme mere om snart.

Ha det rart og ha en kanon vinter.

Hep

3 etape.

2010-08-09T04:43:00.000-07:00

Jep så er tredje etape af i alt 4 kørt. Jeg har valgt at opdele sæsonen i 4 etaper.
Første etape. At få styr på det hele og finde frem til en base at arbejde ud fra.
Anden etape. Hurtigere tempo og mere følelse med cyklen.
Tredje etape. Opnå bedre set-up, mere konstant fart og højere placeringer.
Fjerde etape. Optimalt set-up, som giver mig mulighed for at give alt hvad jeg har i mig, uden at kigge mig tilbage.

27 Juni. Misano gik efter planen. Vi opnåede en bedre opsætning af affjedringen og jeg følte mig godt tilpas. Jeg kvallede på 3 række men følte at jeg kunne køre konstante hurtige tider og ik bare phantom tider.
Min strategi virkede også for mig i løbet. Der var mange der fyrede super tider af de første omgange, men derefter tabte de sutten lige så stille og roligt. Midt i løbet havde jeg hentede Davies (Triumph) på fjerde pladsen, som jeg overtog. I slutningen af løbet kæmpede jeg med ham og lokal helten Tamburini om pladsen. Men jeg manglede det sidste overskud i motoren for at komme med ud af svingene som dem og måtte hente alt i nedbremsningerne. Desværre så kræver Misano Exit power hvilket jeg manglede, så jeg kørte tilfreds over stregen som nr. 6.
En god weekend hvor vi virkelig fik taget hul på 3 etape.

11 Juli. Next race Brno.
En hård weekend kom os i møde i Tjekkiet. Jeg kender efterhånden min cykel så godt at jeg ved lige præcis hvor jeg har den. Hvilket jeg også understregede med at sætte 2 hurtigste tid i fri træning og 3 i Warm Up. Desværre løb vi ind i et problem, som vi troede var løst. Vores TC Traction Control virkede ik optimalt, faktisk langt fra. Det viste sig at den er sat op på en forkert måde og næsten ikke har været der for mig hele sæsonen. Hvilket også forklarer at jeg kæmper med meget baghjuls spin de første omgange af løbene. Det var også årsagen til at jeg ik kom med fører gruppen i løbet. Jeg havde masser af tempo og personligt overskud, men på de første omgange var jeg halvvejs ude over styret pga. min TC ik fungerede optimalt.
Det blev til en sjette plads igen, men en kedelig en af slagsen!
Nedtur at finde ud af vi har arbejdet i blinde med TC´en men samtidigt har det givet os en mulighed for at forbedre os.

01 August. Next race Silverstone og sidste del af 3 etape.
Banens layout er helt ny og strukket til 6 km. Den passede mig egentligt udmærket og den var også godt sat sammen. Om fredagen væltede jeg i et højfarts sving og forstrak mit højre ledbånd i knæet. Det er ik optimalt, men samtidigt er det en skade, som ik generer mig så slemt, den tager bare lang tid om at hele.
Vores tidligere nævnte Traction Controle problem var vi kommet på rette kurs med. Nu er det sat op rigtigt og kræver derefter tilpasning, hvilket også tager sin tid.
Det spillede for mig i kval da jeg kørte mange hurtige stabile tider og sluttede som femte hurtigst, min anden start fra anden start række i år.
Men om søndagen føltes det som om jeg fik sendt et samurai sværd i ryggen!!! Imens jeg kørte hurtigst i Warm Up og virkelig havde styr på det, så valgte min motor at sprænge i luften. Det var min bedste motor. Reserve motoren har jeg aldrig kørt med og den er ikke lige så stærk.
Men der var intet andet at gøre end at smide reserve motoren i til løbet og håbe på det bedste. At køre ud til et løb med en ny uprøvet motor svarer til at løbe en maraton i en anden mands sko!
Men bedste som jeg føler at motoren fungerer på Sight Seeing omgangen får jeg revet samurai sværdet 550 gange rundt i ryggen da jeg finder ud af at reserve motoren spilder olie!!! Der var ikke andet at gøre end at rulle ind til siden og springe tilbage til boxen og forsøge at starte løbet på reserve cyklen. Jeg skulle starte løbet på bagerste start placering, men problemet var bare at reserve cyklen aldrig har snust til banen da vi kun har kørt på etteren.
Jeg kommer afsted da starten går, men til mit held for en gangs skyld så bliver løbet flaget rødt kort tid efter pga. et styrt.
Teamet får løst problemet med den rigtige cykel, det viste sig at være en sensor der var hoppet af og lukket olie ud. Dvs. at jeg kan starte løbet på min nr. 1 cykel men stadigvæk med den uprøvede motor. Derudover skulle jeg også starte på tredje start placering i stedet for femte da to af kørerne foran ik kom til omstart.
Da jeg holdt på starten var jeg så forvirret at jeg ikke vidste om jeg havde læderdragt eller pyjamas på! Men jeg samlede mig sammen og fik mig selv sat op til omstarten.
De første omgange var jeg nødt til at bruge på at lære motoren at kende, den virkede men manglede power. Derefter fandt jeg mig selv på femte pladsen og gik forbi Davies så jeg lå firer. Jeg kunne se fører gruppen hele løbet og det pissede mig af at vide, at havde jeg haft den rigtige motor, var jeg kommet med fra start og kunne ha kæmpet om første pladsen...
Sidst i løbet med 3 omgange tilbage kom Davies forbi igen. Jeg havde det samme problem som på Misano, at jeg manglede exit power og måtte hente at i indbremsningerne. Jeg lurede på ham i 2 omgange og besluttede mig for at sætte mit angreb ind på sidste omgang i en lang hurtig venstre kurve, hvor jeg kunne bremse ham ud til den efterfølgende skarpe højre. Det virkede og for et kort øjeblik fik jeg tilbage hvad han havde stjålet fra mig. Men jeg driftede en smule ud under nedbremsningen og hans moment stærke Triumph gik indenom igen, så han kunne lukke af til den næste venstre, Damn... Det blev til en udmærket femte plads, årets bedste resultat indtil videre.
Men det er hårdt at vide at jeg kunne have været med i front, hvis min motor havde holdt, som den var bygget til!

Jeg ligger stadigvæk nr. 6 i VM et point fra 5 pladsen.

Næste løb er Nurburgring d. 5 september hvor jeg også tager hul på 4 og sidste etape i 2010.

2010-06-14T00:20:00.001-07:00

Hej venner

Så er der blevet kørt et par løb siden sidst med op og nedture...
Vi har arbejdet hårdt på at nå frem til et bedre set-up på affjedringen hvilket også har virket positivt for os. På motorsiden presser vi alt hvad vi kan ud af den skiderik, men det er virkelig svært at være med fabriks cyklerne foran.

I Holland på Assen d. 25 april sluttede jeg som nr. 6 i løbet. Et kanon resultat hvor vi virkelig arbejde hårdt på opsætningen hvilket også bar frugt.

Men et par uger senere på Monza d. 9 maj løb vi virkelig med hovedet ind i muren. Vi manglede topspeed og kunne absolut ikke få opsætningen til at fungere. Jeg kvallede som nr. 15 så vi havde fået noget at tænke over til løbet om søndagen. Vi lavede mange ændringer på affjedringen og "mappingen" på motorern hvilket faktisk virkede for os i Warm Up. I løbet var min cykel pludselig at genkende og jeg var hurtigt oppe på 7 pladsen på anden omgang. Kort efter gik jeg forbi Pirro som i et desperat forsøg bremsede mig ud igen for enden af langsiden til Ascari chikanen. Han bremsede så sent at han driftede bredt ud i indgangen af chikanen med mig på ydersiden, hvilket overlod mig til jorden da asfalten løb op. Jeg væltede i jorden pga. af hans desperatte udbremsning og scorede ik nogle point desværre.

I Syd Afrika ugen efter d. 16 maj på Kyalami gik det helt anderledes. En kanon bane som ligger 1600 m. over vandoverfladen og er ekstremt kuperet med mange blinde vinkler og hurtige sektioner. Jeg følte mig super tilpas på banen og følte mig stærk.
I løbet kom jeg hurtigt op på 5 pladsen som jeg sikkert holdt foran Lascorz indtil der var 3 omgange tilbage. Men 8 omgange tilbage kunne jeg mærke at der var noget galt med styrtøjet da styret føltes løst hver gang jeg pressede cyklen ind i svingenen. Da der var 3 omgange tilbage belsuttede jeg mig for at rykke i styret ned af langsiden, hvilket resulterede i at jeg sad med hele styret i hånden med gasrulle og bremse på!!! "Clip on" styret var gået løs af skrue hullet. Fuck tænkte jeg og troede det var slut, men på et split sekund satte jeg styrpinden ind i hullet igen og holdt det stramt de sidste 3 omgange. Desværre mistede jeg et par placeringer og sluttede som nr. 8. Det viste sig at der var en fejl på "clip on" styrets konstruktion, som vi har skiftet ud med en anden fabrikant nu. Super ærgetligt men godt at jeg holdt hovedet koldt og at vi viste at vi kan ligge i top fem...
Ugen efter to Amalie og jeg på Safari hvor vi bl.a. var på en 2 dages jagt hvor jeg skød en Zebra...

Direkte videre til Salt Lake City i USA hvor vi kørte løb om mandagen d. 31 maj pga. Memorial day.
Det gik kanon i den først tidtagning hvor jeg sluttede som 5 hurtigst. Men desværre brændte motoren af på omgangen efter og ligeså gjorde reserve motoren dagen efter. Det efterlod os med vores "reserve reserve" motor til den sidste tidtagning og i løbet. Problemet var bare at på min kval. tid var jeg næste 20 Km/t langsommere end de hurtigste... Jeg kvallede totalt som nr. 9.
Til løbet kom jeg kanon afsted og lå som sekser i en gruppe, som kæmpede om 4 pladsen. Jeg manglede seriøst topfart på strækningerne hvilket jeg måtte kompensere for ind i svingene og ud af dem. Det sled alvorligt på mine dæk og gjorde det svært at holde tempo. Men jeg bed tænderne sammen og holdt kontakt til gruppen næsten hele løbet og sluttede som nr. 8 hvilket også er min placering i pointene i VM pt.

Sumasumarun er det gået godt. Vi har fundet et set-up på cyklen som virker godt for mig. Desværre stod motorene af, men det problem er vi i gang med at løse så vi kan blive klar til Misano d. 27 juni.

Ha det rart så længe og nyd solen homies...

2010-04-12T02:45:00.001-07:00

Hej Venner
Så er der taget hul på den nye sæson og i helt nye rammer tilmed.
Harms Benjan Racing Team, hva siger i så! I år jeg slået mig sammen med Hollænderne bag sidste års team og lavet et team sammen. Så udover at være kører i teamet er jeg også teamchef/team ejer.
Det er noget af en udfordring vi har taget på os i år og det er hårdt, men indtil videre har det været kanon spændende.
Budgettet i teamet er ikke af den store kasse, vi står primært selv for økonomien i teamet med hjælp af private investorer, tak for hjælpen. Der bliver arbejdet hårdt på at få hjulene i teamet til at køre sundt rundt, men der er intet der kommer let.

Sæson 2010.
Australien d. 28 februar.
Vi startede sæsonen på Philip Island i Australien, en måned efter vi var blevet enige om at starte vores eget team, så der var nok at se til. Trods at vi selv laver data, affjedring, teknik, kører i eget team samt teamchef mm. så får vi det til at hænge sammen i form af et fantastisk samarbejde.

Jeg kvallede som nr. 8 og startede på anden række, en udmærket start på sæsonen. Desværre blev løbet rød flaget efter få omgange hvor jeg var helt oppe som nr. 4. Til omstart drillede mit forhjul helt hysterisk og jeg var ved at miste det flere gange, så jeg rullede en 7. plads hjem og tog nogle solide point med hjem til Europa.

Portugal d. 28 marts.
Der kæmpede vi lidt med tekniske problemer iform af mangel på motor power, som er en nødvendighed på Portimao...
Det blev til en 13. start position, men i løbet spændte jeg hjelmen og havde kontakt til 5. pladsen. Jeg kunne holde kontakten til dem hvis jeg lå i suget på langsiden, men ligeså snart jeg ik havde det, mistede jeg 10 Km/t. på langsiden. Lidt ærgeligt da jeg havde en mulighed for at slutte i top 5. Dog holdt jeg hovedet koldt og holdt tempo, så jeg ik blev hentet bagfra, så det blev til endnu en 7. plads og en 6. plads i mesterskabet pt.

Valencia. d. 11 april.
Vi havde fundet lidt mere power i motoren siden Portimao, da vi nu brugte en motor tunet af Jansberg. Det tegnede også godt hele weekenden hvor jeg konstant lå i top 10 med mange stabile tider. Det blev også til en 10. plads i kval og start på 3. række hvorfra alt kan ske.

Da starten går var jeg klar, jeg var sekser i første sving og lå lige i røven af fører gruppen. Men desværre allerede på anden omgang kunne jeg mærke at der var noget helt galt...
Det viste sig at clip on styrerne havde løsnet sig, så hver gang jeg accelerede trak jeg dem bagud så de efter få omgange nærmest lå langs motorcyklens stel.
Det er umuligt at håndtere cyklen uden styr! Jeg kunne hverken dreje gassen, slide eller styre contra da jeg kun havde få mm. at dreje med. Så det blev noget at en kunst kørsel at holde den på banen.
Jeg holdt hovedet koldt og tog det roligt, tænkte at lidt point er bedre end ingenting, så jeg kørte en 9. plads hjem.
En super uheldig situation, som vi ikke kan forstå kan ske. Nu har vi taget forhold for problemet sørget for at det ikke kan ske igen.

Det var 3 løb af sæsonen, første etape af 4 som jeg selv har sat det op. I næste etape sætter jeg lidt mere kul på, så vi kan kæmpe om lidt bedre placeringer.

Næste løb. Assen d. 25 april.

Vi høres snart.

Hep

Ecoenduro - Verdens første løb på EL...

2009-12-16T05:40:00.001-08:00

En oplevelse af den anden verden fik jeg mig fra d. 11-13 december til verdens første motorløb på El motorcykler!
Som ambassadør af Ecoenduro var jeg inviteret med til løbet sammen med nogle af verdens hårdeste jord kørere. Navne som Joel Smith 5 x MX verdensmester, Brødrene Kjær Jørgensen, Adskillige Dakar kører som Pål Anders Ullevålseter, Anni Seel og danske MX navne som Kasper Lyngaard var bare nogle af de kørere jeg var op imod.

At komme fra asfalten og så skulle køre ræs på små stier i skoven med de vildeste forhindringer som væltede træstammer, dybe klistrede mudderhuller til stejle glatte bakker og samtidigt holde tempo var nok en af de største udfordringer jeg har prøvet i mit liv.

Ivan Reedtz-Thotz er manden bag dette geniale projekt i samarbejde med Søren Clauding og DMU. Stor respekt til dem alle for arrangementet, det var gennemført, proffesionelt, og vigtigst af alt, Sjovt! Samtidigt har de fokus på fremtiden og kommer motorsportskritikerne i møde ved være så langt fremme i skoen med afvikling af dette løb.

Løbene blev kørt på Ivan Reedtz-Thotz grund ved feddet, Faxe kalk, Møn og Svanemølle kaserne.
Ruterne strækte sig fra 1,5 km. til 11 km. lange. Cyklerne fra Sweitz Quantya var stærke og holdt hele vejen igennem. Mandskabet fra Quantya ydet et kanon arbejde, som gjorde det muligt for os at køre alle ruterne igennem.
Det var i sig selv ekstremt at køre i skoven med fuld rulle på, det krævede en enorm koncentration, som jeg godt kan sammenligne med min egen sport. Men med det sagt er det også det eneste jeg kunne bruge.
Det mest ekstremme var at køre aftenløbene! Der er mørkt på Sydsjælland skal jeg hilse og sige... Vi fik monteret lys på hjelmen og en lygte på styret og så bare derud af på en 11 km. lang rute. Det var muligvis noget af det sjoveste jeg har prøvet på 2 hjul nogensinde!!!
På den sidste rute i skoven sluttede jeg som nr. 25 ud af 38, ik så dårligt taget i betragtning af at jeg er den eneste i feltet som kommer fra asfalten, så dem jeg lagde bag mig var alle jord fræsere!

Finalen om søndagen var på Svanemølle kaserne. Et form for Supermotard løb. Jeg troede jeg kunne bruge noget af min egen erfaring fra asfalten her, men det mindede mest om cross på flad jord.
Men det var kanon spændende og fik virkelig mit konkurrence gen frem. Jeg klarede 3 heats og måtte derefter se mig slået... Men jeg holdt tempo med de hårde drenge og gav dem kamp hele vejen.

En helt igennem fantastisk oplevelse som jeg bakker op hele vejen. El motorcyklerne erstatter ikke de rigtige endnu. Men de åbner op for nogle helt nye muligheder. Tænk bare på de fantastiske omgivelser vi kørte på i weekenden, det havde aldrig været muligt med motorstøj.

Hold øje med www.ecoenduro.dk i fremtiden. Danmark er helt fremme i vognen...

Imola Vol. 3.

2009-10-04T08:14:00.000-07:00

Jep tilbage til Imola, hvor banen nærmest ligger klods op af strøget i byen. En fantastisk bane, som jeg sidst var på i 2006. Det er en bane som man byggede dem i gamle dage, hurtig, teknisk og ekstrem.
Mit lille kravebens problem blev hjulpet på vej af en solid indpakning og lokal bedøvelse (sprøjte) smertestillende i skulderen.
Desværre havde vi lidt bøvl til en forandring med motoren. Igen stod et leje af i motoren efter 3 omgange i tidtagning, som ik stod til at redde under tidtagningen. Pga. så få omgange på min første cykel sluttede jeg som nr. 18.
Det viste sig senere at motoren overhovedet ik stod til at redde og at vi måtte sætte en reserve motor i, som vi havde leaset af et andet team.
Til Warm Up prøvede jeg den, men den havde desværre en seriøs svaghed idet den skød knastkæde skruen ud af topstykket og sendte olien ligeså hurtigt ud på baghjulet. Jeg blev naturligvis sendt af den og ud i stratospheren. Landede hårdt og blev slået bevidst løs. Styrtet var i høj fart, så jeg blev smidt rundt, som en klude dukke i jorden og slog min krop godt og grundigt. Jeg vågnede dog op igen efter et kvarters bevidst løshed, men havde desværre også mistet en del hukommelse. Den kom heldigvis snigende igen og min kone Amalie støttede mig under hele turen, så der var styr på det.
Suma summarum af styrtet var at jeg slog hovedet og fik en hjernerystelse. Bukkede en masse ribben og slog arme og ben. Derudover fandt lægerne en komplet revne i min 6 nakke hvirvel, men de var i tvivl om den var fra en gammel skade eller ny. Det der sker nu er at jeg er i DK og skal til nye undersøgelser herhjemme og så får vi at se hvor slemt det står til...
Det går nok det hele, jeg har prøvet det der er værre, men jeg syntes dog det er bittert at skulle udgå fra sæsonen pga. en motor deffekt som ik burde ske.
Nu arbejder jeg på at få styr på min krop og mine muligheder til 2010...

Vi høres snart venner...

Nurburgring Vol. 2.

2009-10-04T08:00:00.000-07:00

Vol. 2.
Tilbage på hesten igen, denne gang ik så langt hjemmfra på Nurburgring i Tyskland. En god ting til denne weekend var, at teamet havde sammen men Jansberg lavet en frisk motor, så vi skulle helst ikke mangle effekt, som tidligere. En ærgelig detalje var at det kraveben, som jeg brækkede på Monza var begyndt at drille mig, som en i helvede. Det viser sig at senen som holder det sammen in i kroppen er blevet "slap" og gør at kravebenet går ud af led under pres... Det gør ondt og er meget energikrævende. Men der var ik andet for end at bide smerten i mig og forsøge at komme igennem weekenden. Når sæsonen er forbi skal senen opereres og strammes op!
Vi fandt frem til en god opsætning på cyklen og var med i tidtagningen indtil, at et leje stod af i krumptappen og tvang mig i box. Jeg missede de sidste 15 minutter af tidtagningen, som forhindrede mig i, at forbedre mig, men jeg sluttede trods alt, som nr. 13. Jansbergs motor var også stærk hvilket forbedrede mine muligheder for at slutte godt om søndagen.
Til løbet kom jeg kanon afsted og krydsede stregen første gang, som nr. 7. Avancerede til femte pladsen, som jeg holdt længe. Men desværre føltes det, som om mit kraveben var ved at kravle ud af dragten på mig, så min fysik dalede lidt inde i løbet. Jeg blev hentet af 4 kører sidst i løbet, som desværrede kom forbi, men jeg holdt mig til dem og satte min hurtigste tid i løbet på anden sidste omgang. Jeg rullede over stregen som nr. 9. Det ku ha været bedre men jeg var meget tilfreds med min indsats og ligeså var teamet, taget i betragtning af at det var 6 løb siden vi havde scoret point!!!

Donington/Brno. Vol. 1.

2009-10-04T07:47:00.000-07:00

Hej Venner. Vol. 1
Så er der blevet kørt et par løb siden sidst, dog ik med det store held i alle løb, men med fremskridt.
I Donington kæmpede vi som fanden med opsætningen og løste det faktisk til Warm Up om søndagen. I løbet føltes det hele familiært igen og jeg var med i top 7. Et nyt teknisk problem satte dog en stopper for det hele og jeg måtte udgå af løbet. Mega nedtur, men optur at vi løste opsætnings problemet, hvilket gør os mere klar til næste løb!
Videre til Brno, fantastisk bane, kræver en hurtig motor og en god opsætning. Vi havde desværre rigtigt svært ved at ramme nogle af dem. Dog fandt vi frem til en hurtig motor til Warm Up, som desværre viste sig at være gået i stykker da træningen var slut. Så vi måtte stille op med en effekt svag motor til løbet. Opsætningen havde vi skruet os nogenlunde ind på, men jeg måtte bogstavligt talt køre dækkene af fælgene for at kunne være med i løbet, da jeg manglede motoreffekt. Jeg lå og kæmpede om 6 pladsen sammen med 2 andre kørere. Men desværre ramte min underkåbe i asfalten og løftede forhjulets kontakt med asfalten, så jeg væltede. En lidt utænkelig situation men jeg kørte som sagt på grænserne. Ærgeligt at vælte, men en trøst at det er første gang i et løb, i denne sæson.
Det gode ved de løb her var, at vi løste mange opsætnings problemer, som gør os stærkere til de næste løb.

San Marino - Italien

2009-06-24T12:54:00.000-07:00

8 løb i år var banen Misano i San Marino/Italien. Somregel det varmeste sted i kalenderen, men denne gang var vejret meget fugtigt og regnede også lidt.

Vi havde fået ny motor samt styresystem op til løbet så forventningerne var høje, men vi var også spændte på om det skulle kunne virke med det samme.

Desværre løb vi ind i tekniske problemer med det samme. Den nye motor stod af om lørdagen og det elektriske net drillede, så halvdelen af tiden blev brugt i pit istedet for på banen. Derudover kunne vejret ikke bestemme sig, så banen skiftede mellem at være tør og våd, hvilket gjorde det endnu sværere at sætte det nye system optimalt op.
Op til kvalifikationen havde vi brugt 3 motor i 2 motorcykel stel for at løse problemet. Mit team gjorde en kæmpe indsats for at løse problemet men vi havde tiden imod os.
Jeg kvalificerede mig, som nr. 17 til søndagens løb.

Søndag - raceday. Da jeg vågner i camperen ku jeg ik høre andet en regnen der slog hårdt ned i taget så træningen inden løbet blev i regn. Det gik faktisk godt og det nye system kom til styrke i form af traction controle.

Til løbet havde banen lige akkurat tørret op, så vi måtte starte på den opsætning vi havde bygget op på de få omgange i træningerne om fredagen og lørdagen.

Da starten gik kom jeg godt afsted, men kort efter satte elektronikken ind og begrænsede min motoromdrejninger, hvilket naturligvis ik må ske. Jeg løste det men mistede mange start placeringer. Efter nogle få omgange havde jeg fået styr på det hele og begyndte at avancere op igennem feltet. Men på 5 omgang kogte motoren over og jeg måtte rulle i box og udgå af løbet pga. tekniske problemer.

Rigtigt meget nedtur og en ualmindelig hård weekend. Men sådan er motorsport, uforusigelig og udfordrende, hvilket bl. a. også er en årsagen til at jeg bliver ved.

Næste løb er i England på Donington næste weekend. d. 28 juli. Løbet bliver vist på Eurosport ved 14 tiden.

Ha det rart.

Hep

Salt Lake City USA

2009-06-24T12:42:00.000-07:00

Racing is life... Everything before and after is just waiting.

USA today, i Salt Lake City. Jeg var tilbage på jernhesten, efter at jeg måtte sidde Sydafrika over pga. mit brækkede kraveben på Monza for 3 uger siden.

Det skulle vise sig, om jeg havde energi til at styre og holde cyklen pga. skaden. Medical Clinic hjalp mig med smertestillende og indpakning af kravebenet.

Fredag handlede det om at få gang i kroppen igen og føle mig tilpas på cyklen, samt at give så meget teknisk feedback til teamet som muligt, da vi aldrig har kørt på banen før.

Lørdag under tidtagning følte jeg mig endnu bedre tilpas, men jeg kunne dog mærke at kroppen var ved at være brugt.

Under tidtagningen lagde jeg mig hurtigt i top 10 og følte, at jeg havde mere i mig. Men kort efter smuttede forhjulet for mig i et forsøg på at forbedre min tid, og jeg væltede. Det gjorde lidt nas i skaden. Men jeg kvalificerede mig som nr. 11 og holdt mit mål om at ville være inden for top 12, som jeg har gjort til hvert løb i år.

Søndag, race day 18 omgange. Kroppen peb fra start, men adrenalinen lagde en dæmper på den. Da starten gik, kom jeg godt af sted som nr. 8 og holdt kontakt til førergruppen i 6 omgange, men så begyndte det fysisk at gå ned af bakke. For hver omgang føltes det som om, at cyklen blev 10 kg tungere, og mine arme 20 cm længere. Men jeg bed smerten i mig, forsøgte at kompensere på alle måder, og lade cyklen gøre det meste af arbejdet.

På sidste omgang begyndte motoren at sætte ud, og jeg frygtede det værste. Med 3 sving igen satte den helt ud og døde, og jeg måtte udgå fra en 13. plads. Så bittert at jeg ikke kan beskrive det. For mig handlede det om at gennemføre, og jeg forsøgte så hårdt, at jeg næsten måtte spytte min sjæl ud mellem tænderne.

Pga. varmen og det høje luftlag var benzinen begyndt at koge, og kunne ikke komme igennem benzinpumpen. Super nedtur og så på sidste omgang.

Det positive er, at jeg fungerede nogenlunde fysisk og er sikker på, at styrken er vendt tilbage i Italien om 3 uger på banen i Misano. Nu handler det om at nyde opholdet i USA, som snart går videre til Las Vegas, hvor jeg skal giftes med min forlovede Amalie.

Ha det rart, Robbin Harms

2009-04-07T05:11:00.001-07:00

Yo
Så er vi tilbage i Europa på Valencia i Spanien. En bane som er sådan lidt "so so" ik det store rush at rulle rundt på men alligevel meget sjov når det hele først spiller.
Pga. det nye tidsprogram har vi kun en time lang træning om fredagen istedet for 2 x 45 min. Vi brugte træningen flittigt til at teste begge cykler og andet. Vi kæmper stadigvæk med at få cykel 2 til at blive som etteren.
Dagen efter er der ifølge den nye tidsplan en træning om morgenen og kun en tidstagning om om eftermiddagen. Hele dagen igennem kæmpede vi med at forhjulet let blev presset til grænsen uden at jeg gjorde det! Men vi formåede at forbedre grippet og køre udmærket tider. Jeg sluttede som nr. 10 i tidtagningen. Mit mål var at slutte i top 12 og allerhelst i top 8 så jeg ku starte på de 2 første rækker, men tredje række var også udmærket.
Til Warm Up før løbet om søndagen gik det godt, vi havde fået bedre styr på forhjulet og jeg kørte også 8 hurtigste tid på et brugt bagdæk.
Til løbet ændrede vejrforholdene sig pludseligt fra høj sol til regn i 10 min. Det betød at vi kørte ud af boxen på regn dæk, men skiftede til tørt på stregen. Da starten gik var jeg med, men havde besluttet mig for at ta det roligt de første par omgange, da noget af banen stadigvæk var våd. Efter et par omgange begyndte jeg at sætte tempo ind, men det hele føltes bare forkert. Cyklen vibrede som bare fanden ind i svingene og hindrede mig at komme ordenligt rundt i svingene og forsinkede min exit. Hele cyklen var bare som en fremmed og nærmest ustyrlig. Jeg kunne ik gøre meget andet en at køre den hjem på en 12 plads, langt fra tilfreds stillende. Specielt da jeg virkelig havde kæmpet for at holde tempo og ik opnåede et bedre resultat.
Problemet blev så opdaget nogle timer senere, det viste sig at baghjulet ik sad ordentligt fast på fælgen. Det ska forstås sådan at det flytter sig på fælgen under hele løbet og bringer cyklen helt ud af balenace. Hvorfor vides ik, der kan være mange forklaringer. Totalt nedtur, men helt ude af mine hænder. Det er et under at jeg har kunnet rive den rundt på banen i det tempo.
Nå men udover det fortsatte teamet og jeg vores positive process fremad og har startet i top 12 de første 3 løb hvilket er meget tilfreds stillende...
Næste løb er på Assen d. 26 April.

Ha det rart så længe.

Hep

2009-03-17T13:12:00.001-07:00

Qatar.
Efter et par dage hjemme i DK for at hvile lidt rejste Amalie og jeg afsed til Qatar hvor vi, som det eneste sted i kalenderen, skal køre løb om lørdagen. Et pudsigt sted hvor befolkningen gemmer kvinderne væk, bygger tårn høje huse og bygger en bane midt i ørkenen.
Losail, som banen hedder er forholds ny og lavet lidt anderledes end de gamle baner. Den er 5,4 km. lang, har både hurtige og små sving og er helt flad. En bane, som forsøger at ha det hele, men på en lidt flad måde...
Som forventede gik det nye samarbejde med opsætnings manden kanon. Trods at vi skulle starte fra nul igen mht. opsætningen af cyklen, rykkede vi fremad med mamut skridt sammenlignet med Australien.
Det primære mål var, at udvikle et setup, så vi har en base til når vi starter i Europa. Det gik også fint, allerede om torsdagen var cyklen bedre end i Australien og om fredagen sluttede jeg, som nr. 8 i den totale tidtagning. En seriøs proces, som levede helt op til mine forventinger.
Om lørdagen var det kanon fedt, at starte fra anden række og virkelig motiverende. Jeg kom godt afsted, som femmer og lå bag fører gruppen de første par omgange. Men jeg manglede topspeed hvilket vi havde kæmpede med alle dagene. Så efter den 1 km. lange langside havde jeg mistet i nærheden af 20 m. eller et halvt sekund, som jeg måtte hente ind på resten af banen hver omgang. På 4 omgang gik jeg forbi Sofuoglu og lå som nr. 4 i fører gruppen, men han fløj hurtigt udenom mig på langsiden igen, så jeg besluttede mig for at holde hovedet koldt og forsøge at holde mig tæt til gruppen. I slutningen af løbet gik Aitchison forbi mig og sænkede tempoet lidt. Han væltede lige for snuden af mig og jeg sluttede som nr. 5, 5 sek. efter vinderen.
En ualmindelig fed weekend hvor jeg gav teamet deres bedste resultat både i tidtagninen og i løbet. Udviklingen levede op til at hvad jeg forventede og jeg er meget mere end tilfreds med mit nye team. Nu skal vi arbejde på mere topspeed, så vi kan fortsætte i den gode stil med at ligge i toppen af feltet.

Se det næste løb på Valencia live på Eurosport d. 5 April.

Hep.
Robbin

2009-03-17T12:22:00.000-07:00

Sæson 2009
Nyt team, ny motivation, nye mål ka det blive bedre?
Sæson start var på Philip Island i Australien d. 1 marts. En bane, som jeg har gode minder fra bl.a. en 3 plads sidste år. Banen er hurtig, udfordrende og ekstrem på alle måder og kræver en godt opsat motorcykel. En opgave der viste sig at blive svær for os.
Allerede fredag løb vi ind i en mur med, at grippet på bagdækket slap totalt op efter få omgange og det var umuligt at få traction ud af svingene. Motoren fungerede godt, vi udviklede mapingen løbende og forbedrede kurven over weekenden.
Om lørdag var vi ikke kommet udenom grip problemet. Problemet lå ikke i dækkene men i affjedringen, som var ualmindelig blød hvilket affjedrings personen syntes var det rette, men som senere viste at være forkert! Jeg sluttede dog, som 11 hurtigste, ik værst men jeg kunne mærke at jeg virkelig skulle presse cyklen ud over grænsen for at opnå den start position.
Løbet om søndagen gik bestemt ik som jeg forventede, men det var uforskyldt. Jeg kom godt afsted fra start som en 8-9 stykker men allerede på 3 omgang føltes det, som om en 200kg. tung abe sprang på ryggen af mig i indgangen af Honda kurven (hårnålen). Det viste sig at Praia havde totalt forbremset sig og pløjede lige ind i siden af mig så jeg blev tvunget til at køre helt af banen og ud i gruset for derefter at tilslutte mig løbet igen, som en af de sidste. At jeg ikke væltede er mig en gåde. Derefter var der jo ik meget andet at gøre end at køre mig op igennem feltet hvilket viste sig, at blive svært. Som frygtede slap dækkene totalt op efter 5 omgange, med 16 tilbage. Det var tilsidst, som at køre på is ud af svingene så lidt traction havde jeg på bagdækket. Det lykkedes mig dog, at hente 1 point på 15 pladsen, så helt tomhændet kom jeg ik hjem :-)
Udover afkørslen var problemet i weekenden affjedringen! Et problem, som hurtigt blev løst til næste løb i Qatar d. 14 marts. Teamet valgte at udskifte affjedrins personen til en anden, som jeg tidligere har arbjedet med i 2003 i GP, Rob Van Dijk. En stærk beslutning af teamet, som også indikerer der professionelle niveau og ønske om, at give mig det bedst mulige.

Læs næste indlæg for, at se om det løste problemet.

Ha det kanon.

Hep