Jun 24, 2009

Salt Lake City USA

Racing is life... Everything before and after is just waiting.

USA today, i Salt Lake City. Jeg var tilbage på jernhesten, efter at jeg måtte sidde Sydafrika over pga. mit brækkede kraveben på Monza for 3 uger siden.

Det skulle vise sig, om jeg havde energi til at styre og holde cyklen pga. skaden. Medical Clinic hjalp mig med smertestillende og indpakning af kravebenet.

Fredag handlede det om at få gang i kroppen igen og føle mig tilpas på cyklen, samt at give så meget teknisk feedback til teamet som muligt, da vi aldrig har kørt på banen før.

Lørdag under tidtagning følte jeg mig endnu bedre tilpas, men jeg kunne dog mærke at kroppen var ved at være brugt.

Under tidtagningen lagde jeg mig hurtigt i top 10 og følte, at jeg havde mere i mig. Men kort efter smuttede forhjulet for mig i et forsøg på at forbedre min tid, og jeg væltede. Det gjorde lidt nas i skaden. Men jeg kvalificerede mig som nr. 11 og holdt mit mål om at ville være inden for top 12, som jeg har gjort til hvert løb i år.

Søndag, race day 18 omgange. Kroppen peb fra start, men adrenalinen lagde en dæmper på den. Da starten gik, kom jeg godt af sted som nr. 8 og holdt kontakt til førergruppen i 6 omgange, men så begyndte det fysisk at gå ned af bakke. For hver omgang føltes det som om, at cyklen blev 10 kg tungere, og mine arme 20 cm længere. Men jeg bed smerten i mig, forsøgte at kompensere på alle måder, og lade cyklen gøre det meste af arbejdet.

På sidste omgang begyndte motoren at sætte ud, og jeg frygtede det værste. Med 3 sving igen satte den helt ud og døde, og jeg måtte udgå fra en 13. plads. Så bittert at jeg ikke kan beskrive det. For mig handlede det om at gennemføre, og jeg forsøgte så hårdt, at jeg næsten måtte spytte min sjæl ud mellem tænderne.

Pga. varmen og det høje luftlag var benzinen begyndt at koge, og kunne ikke komme igennem benzinpumpen. Super nedtur og så på sidste omgang.

Det positive er, at jeg fungerede nogenlunde fysisk og er sikker på, at styrken er vendt tilbage i Italien om 3 uger på banen i Misano. Nu handler det om at nyde opholdet i USA, som snart går videre til Las Vegas, hvor jeg skal giftes med min forlovede Amalie.

Ha det rart, Robbin Harms

0 comments: