Hej Venner. Vol. 1
Så er der blevet kørt et par løb siden sidst, dog ik med det store held i alle løb, men med fremskridt.
I Donington kæmpede vi som fanden med opsætningen og løste det faktisk til Warm Up om søndagen. I løbet føltes det hele familiært igen og jeg var med i top 7. Et nyt teknisk problem satte dog en stopper for det hele og jeg måtte udgå af løbet. Mega nedtur, men optur at vi løste opsætnings problemet, hvilket gør os mere klar til næste løb!
Videre til Brno, fantastisk bane, kræver en hurtig motor og en god opsætning. Vi havde desværre rigtigt svært ved at ramme nogle af dem. Dog fandt vi frem til en hurtig motor til Warm Up, som desværre viste sig at være gået i stykker da træningen var slut. Så vi måtte stille op med en effekt svag motor til løbet. Opsætningen havde vi skruet os nogenlunde ind på, men jeg måtte bogstavligt talt køre dækkene af fælgene for at kunne være med i løbet, da jeg manglede motoreffekt. Jeg lå og kæmpede om 6 pladsen sammen med 2 andre kørere. Men desværre ramte min underkåbe i asfalten og løftede forhjulets kontakt med asfalten, så jeg væltede. En lidt utænkelig situation men jeg kørte som sagt på grænserne. Ærgeligt at vælte, men en trøst at det er første gang i et løb, i denne sæson.
Det gode ved de løb her var, at vi løste mange opsætnings problemer, som gør os stærkere til de næste løb.
Oct 4, 2009
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment