Imola Vol. 3.

Jep tilbage til Imola, hvor banen nærmest ligger klods op af strøget i byen. En fantastisk bane, som jeg sidst var på i 2006. Det er en bane som man byggede dem i gamle dage, hurtig, teknisk og ekstrem.
Mit lille kravebens problem blev hjulpet på vej af en solid indpakning og lokal bedøvelse (sprøjte) smertestillende i skulderen.
Desværre havde vi lidt bøvl til en forandring med motoren. Igen stod et leje af i motoren efter 3 omgange i tidtagning, som ik stod til at redde under tidtagningen. Pga. så få omgange på min første cykel sluttede jeg som nr. 18.
Det viste sig senere at motoren overhovedet ik stod til at redde og at vi måtte sætte en reserve motor i, som vi havde leaset af et andet team.
Til Warm Up prøvede jeg den, men den havde desværre en seriøs svaghed idet den skød knastkæde skruen ud af topstykket og sendte olien ligeså hurtigt ud på baghjulet. Jeg blev naturligvis sendt af den og ud i stratospheren. Landede hårdt og blev slået bevidst løs. Styrtet var i høj fart, så jeg blev smidt rundt, som en klude dukke i jorden og slog min krop godt og grundigt. Jeg vågnede dog op igen efter et kvarters bevidst løshed, men havde desværre også mistet en del hukommelse. Den kom heldigvis snigende igen og min kone Amalie støttede mig under hele turen, så der var styr på det.
Suma summarum af styrtet var at jeg slog hovedet og fik en hjernerystelse. Bukkede en masse ribben og slog arme og ben. Derudover fandt lægerne en komplet revne i min 6 nakke hvirvel, men de var i tvivl om den var fra en gammel skade eller ny. Det der sker nu er at jeg er i DK og skal til nye undersøgelser herhjemme og så får vi at se hvor slemt det står til...
Det går nok det hele, jeg har prøvet det der er værre, men jeg syntes dog det er bittert at skulle udgå fra sæsonen pga. en motor deffekt som ik burde ske.
Nu arbejder jeg på at få styr på min krop og mine muligheder til 2010...

Vi høres snart venner...