Mar 28, 2011

2011


Yep så er 2011 skudt i gang!
Vi lagde hårdt ud i Australien på Philip Island med 2 dages test inden løbet d. 27/2. Testen som var årets første gik godt og det føltes som om vi tog fat hvor vi slap sidste år til finalen på Magny Coure.
Selve løbs weekenden var også god. Jeg kvallede som nr. 9 men var egentligt udmærket tilfreds da jeg kunne køre mange stabile tider konstant. Til løbet kom jeg lidt i klemme i første sving og mistede kontakt med fører gruppen. Men jeg fik spændt min hjelm og hentede fører gruppen igen. En fantastisk følelse at ligge med fremme hvor det bliver afgjort.
Desværre så brændte mit dæk fuldstændig sammen med 10 omgange tilbage, som gjorde at jeg kørte mere sidelæns ud af svingene end fremad. Jeg nappede alligevel Foret hen mod slutningen af løbet og rullede over stregen på en god 5 plads.
Bagdækket var totalt færdigt, en omgang mere og det var punkteret af slidtage. Årsagen til problemet ville Pirelli ik helt ud med.
En god sæson start trods ingen test i Europa.

Next race Donington Park d. 27/3.
Hmmm et løb i England marts måned, teoretisk set burde det være for koldt så vi var spændte på vejr forholdene og om weekenden kunne gennemføres.
Om fredagen var det 10 grader og det ville blive ugens bedste vejr. Så det var vigtigt at sætte en god tid i den første træning da det kunne blive svært om lørdagen. Jeg satte 7. hurtigste tid hvilket ik var helt dårligt.
Om lørdagen var det koldt, 7 grader da det var varmest. Jeg kunne ikke forbedre min tid så vi arbejde med forskellige opsætnings muligheder i stedet. Min 7. tid holdt også i den totale tidtagningen.
Søndag race day, den koldeste dag. 5 grader i luften og 3 på asfalten. Man skulle ik mene det var muligt at køre under de forhold, men med den rette indstilling og forbehold så spillede det hele.
Til Warm Up gik det godt, vi havde ændret affjedringen til det bedre og jeg følte mig godt tilpas til løbet.

Inden løbet havde jeg varmet op i en halv time for ik at blive stiv i kroppen og under handskerne havde jeg plastik handsker på for at undgå kolde fingre.
Jeg kom godt af sted fra start, men min gearkasse drillede i en af nedgearingerne og jeg måtte køre bredt. Derefter satte jeg mit tempo ind og kørte hurtigere tider end i tidtagningen, konstante 1.32 lave. Stille roligt avancerede jeg mig op igennem feltet og lå som nr. 4 i lang tid. På det tidspunkt hentede jeg ind på Ellison på 3. pladsen, som udgik pga. teknisk problem.
Med det lå jeg treer i løbet og havde hverken problemer med dækkene eller opsætningen. Bag mig havde jeg Rea, som er bedst til at følge efter men ik føre. Han gik forbi mig på strækningerne da han havde lidt mere motorpower. Da han førte gik tempoet fuldstændig i stå og jeg frygtede at blive hentede bagfra. Men bedste som jeg skulle til at rulle forbi ham igen røg jeg for langt ud i et sving og måtte køre helt af banen og i gruset... Ind på banen igen men nu som femmer! Der var ik andet at gøre end at dykke ned under kåbeglasset og sætte tempo på. Det lykkedes mig at hente Parkes på fjerde pladsen på anden sidste omgang og Rea med 3 sek. på 5 omgange. Desværre så havde jeg mistet 6 sekunder på min afkørsel men det siger lidt om tempo forskellen.

Jeg sluttede løbet som nr. 4. Lige ved og næsten et podium, men samtidigt et af mine bedste løb. Jeg kørte konstante hurtige tider lige til sidste omgang og vi er ved at have fundet frem til et godt set-up. Samtidigt så ligger jeg nu nr. 3 i VM som den bedste Honda.

Next race Assen d. 17/4.

Hold den stram venner...

No comments: