4. Etape - Bundgas

4 - Etape. Fuld fart frem uden at se sig tilbage...
I de sidste 3 løb havde jeg besluttet mig for, at give alt hvad jeg havde i cyklen og mig selv. For mit eget vedkommende virkede det, men desværre blev vi ramt af tekniske problemer på Nurburgring og Imola.

Nurburging. 3-5 September.
Vi kæmpede som en i helvede med at ramme opsætningen og led af manglende motoreffekt. Nurburgring består af mange sving med hård acceleration efterfulgt af lange strækninger i et meget kuperet landskab. Kanon fed bane, men hård når motoren mangler effekt.
Det lykkedes os at ramme et udmærket set-up til løbet hvor jeg skulle starte som nr. 11.

Til løbet kom jeg godt afsted fra start, men min gearkasse hoppede i frigear mellem 3 og 4 gear, så jeg mistede al drive i starten. Efter første sving lå jeg som en 11-12 stykker men allerede efter få omgange hentede jeg gruppen, der kæmpede om 7. pladsen. Jeg havde overskuet til at ligge sammen med dem og score nogle fornuftige point.
Men gearkassen og koblingen var ikke færdige med at skabe problemer. Min kobling ville ikke arbejde optimalt i nedbremsningerne, så motorbremsen nærmest ikke var eksisterende. Det fik jeg at mærke i indgangen af et højre sving hvor jeg måtte køre af banen pga. for høj fra fart. Jeg røg i jorden og væltede!!! Neeeej det var bare det der ikke måtte ske, men jeg kunne intet stille op med den kobling, som gjorde dagen svær for mig.
Jeg fik rejst cyklen på et split sekund og kom på banen igen. På den omgang jeg væltede brugte jeg 30 sekunder ekstra. Cyklen var ikke mere medtaget end at jeg kunne gennemføre løbet og sluttede som nr. 11.
Trods det var en virkelig hård og frustrerende weekend, så holdt jeg fokus og scorede nogle point.

Next race Imola 24-26 September.
Kanon fed bane som bogstavligt talt ligger midt i centrum af byen. Kun som Italienerne kan gøre det.
Jeg havde fået ny affjedring af Øhlins til de sidste 2 løb, hvilket viste sig at være en forbedring når vi først fik justeret den på plads.
Imola var heller ikke mindre hård mod cyklen da den også kræver effekt, hvilket vi ikke havde mest af.
Vejret var ikke med os og vi kørte konstant i halv tørt og vådt. Til løbet skulle jeg starte som nr. 15 fra fredagens tidtagning af hvor vi satte den nye affjedring op. Til lørdagen skulle det holde tørt, men kort inden tidtagningen startede regnen, så der var ikke meget at stille op.

I løbet kom jeg kanon afsted da jeg vidste at jeg kunne gøre det godt. Men i første sving var der masse styrt lige for snuden af mig og på et tidspunkt havde jeg et baghjul hængende i øjenhøjde. Jeg undgik styrtet med nød og næppe, men samtidigt mistede jeg totalt kontakt med feltet...
Efter et par omgange fik jeg styr på det hele og kørte tider der svarede til 5 - 6 pladsen.
Bedst som det gik fremad for mig i løbet og jeg havde fået kontakt til 9. pladsen stod min motor af med et brag. Jeg udgik af løbet med teknisk defekt og scorede ingen point.
Mit mål med at slutte i top 7 i den endelige VM tabel så sværere ud efter de sidste par løb.

Vi rykkede hurtigt videre til Magny Coure Frankrig hvor vi skulle køre finalen på sæsonen ugen efter d. 1-3 oktober.
Vi havde fået den nye opsætning til at fungere og jeg havde samtidigt skruet helt ned for Traction Controllen da jeg mente at jeg kunne gøre det bedre uden!
Op til løbet blev jeg ved med at forbedre mig og følte mig tilpas på cyklen og banen. Vejret var også kanon med op til lidt over 20 grader. Da vi satte alt ind i tidtagningen og da det gik allerbedst stod vores sidste motor af, på min hurtigste omgang... Damn.
Hvordan det kan ske og hvorfor er os en gåde, men jeg missede muligheden for at sætte det bedste ind i tidtagningen. Dog kvallede jeg alligevel som nr. 11.
Teamet arbejdede hårdt og intenst på at lave 1 motor ud af de 2, som var brudt sammen. De gjorde et godt stykke arbejde og vi fik det bedste ud af situationen.
Vi testede motoren til Warm Up hvor den viste sig at fungere, men ikke overraskende manglede lidt effekt.

Til løbet var jeg klar, jeg ville gerne gøre mit bedste og trods mangel på motor effekt følte jeg mig godt tilpas. For at slutte i top 7 som var mit års mål skulle jeg tage mange point og slutte foran adskillige kørere.
Jeg kom kanon afsted fra 11 start position og lå omkring top 8 i første sving, men det blev hurtigt vekslede til en 13 plads da de bare susede om ørerne på mig på langsiden.
Hurtigt bremsede jeg dem ud igen i sving sektionerne og forsøgte at trække fra inden den lange langside. Det virkede og jeg spiste mig stille og roligt op igennem feltet indtil at jeg fik fat i gruppen på 4 mand, som kæmpede om 3 pladsen. Det var en virkelig hård kamp at få fat i dem da jeg skulle hente alt i svingene og kørte kontrolleret langt ud over grænsen. Det gjorde det heller ikke bedre at Reas cykel smed olie foran mig og jeg måtte droppe 3 sekunder bagud for ikke at vælte i hans olie. Da han endelig var kørt af banen startede jagten igen på gruppen, som ikke var mindre hård end før. Med 4 omgange tilbage havde jeg fat i dem og omgangen efter satte jeg mit angreb ind. Jeg ville ikke lade chancen for en 3 plads gå forbi, så efter et par omgange havde jeg bremset dem ud og lå som nr. 3. Jeg gav alt hvad jeg havde i mig for at slippe væk men desværre så kunne jeg intet stille op på langsiderne da min motor stille og roligt også havde tabt effekt mod slutningen af løbet.
Jeg kæmpede til sidste sving og sluttede som nr. 5 og samtidigt som nr. 7 i den endelige VM stilling, ydermere sluttede jeg også som den bedste privat anmeldte kører.
Det har været en fantastisk sæson i vores eget nyskabt team og vi opnåede samtlige mål plus et par ekstra.

Jeg vil gerne takke alle som har bakket op omkring mit team og mig og ser frem til 2011, som der vil komme mere om snart.

Ha det rart og ha en kanon vinter.

Hep